Julen er en tid, hvor de fleste af os elsker at bruge tid sammen med vores nærmeste, og vise dem vores påskønnelse og kærlighed. Dette gør vi ofte ved at give gaver, der er nøje udvalgt til modtageren – som f.eks. en tejulekalender til teelskeren. En af de mest populære gaver at give er tøj. Dette kan være en god julegave, da man med lidt omtanke kan vælge noget, der er både betænksomt og personligt.
Når du giver tøj i gave, bør du overveje kvaliteten af tøjet. Du vil gerne være sikker på, at det, du køber, er godt lavet og vil kunne modstå slitage. I den forbindelse kan du læse anmeldelser på sider som Reviewsbird, så du kan sikre dig, at de gaver du giver, lever op til alle dine forventninger.
Gør julegaven personlig
Tøj kan være en meget personlig gave, hvis blot man bruger lidt tid på at tænke over, hvor og hvornår modtageren kan bruge tøjet. Eksempler på populære tøjgaver er juletøj til julefrokoster, varme julestrømper, en blød julesweater eller en flot nytårskjole. Hvis du køber til en person, du kender meget godt, kan du vælge noget, der virkelig afspejler deres personlighed, som de vil gå med igen og igen. Hvis du f.eks. kender en person, der elsker at klæde sig flot på, kan du vælge en festkjole eller en blazer. Hvis din modtager derimod er mere til afslappet tøj, kan du vælge en hyggelig sweater eller behagelige jeans. Du kan også kigge efter ting, som de måske ikke allerede har i deres garderobe, f.eks. et unikt mønstret tørklæde eller et par interessante sko.
Husk, at julegaven ikke er til dig selv
Selvom det kan være fristende at købe noget, som man selv kunne tænke sig eller “fordi du vil se så flot ud i en ny farve”, så bør gaven ikke benyttes som en mulighed for at prøve at ændre modtagerens personlige stil. Gaven bør være personlig og passe til modtagerens smag, og ikke være et forsøg på et “makeover”. Tænk i stedet over, hvilken stil og hvilke farver, modtageren normalt går med:
- Klassisk: Gode basisprodukter såsom enkle jeans, striktrøjer i neutrale farver, skjorter, blazere i rene linjer.
- Farverig: Masser af farver og mønstre, interessante snit, ballonærmer, maxikjoler, pailletter og mange forskellige stykker tøj, der sammensættes på nye og interessante måder.
- Romantisk: Sommerkjoler, pastelfarver, smykker, blomstermønstre og blonder.
- Rå: Masser af sort og mørkegrå, ripped jeans, oxiderede sølvsmykker og oversize t-shirts med bandnavne.
- Athleisure: Sneakers, kasketter, joggingbukser og tøj, der er afslappet og behageligt at gå med.
Når du har identificeret modtagerens personlige stil, bør det være lettere, at finde de rette tøjgenstande til netop dem.
Tøjstørrelsen er vigtig
Hvis du ikke kender personens tøjstørrelse og ikke har mulighed for at spørge dem diskret, så er det bedst, at købe ting, der ikke er størrelsesspecifikke. Der er heldigvis mange moderigtige ting, man kan vælge imellem til en modeinteresseret person, uden at kende deres tøjstørrelse, herunder:
- Et par elegante og klassiske øreringe, eksempelvis fra Julie Sandlau eller Pandora
- Et blødt tørklæde i en smuk farve og et lækkert materiale. Magasin har et stort udvalg af mange forskellige mærker.
- Håndtasker og punge af god kvalitet, er altid noget, man kan bruge. Becksöndergaard laver mange forskellige lædervarer, der er både moderigtige og prisvenlige.
- Gavekort til en shoppetur eller en særlig butik, hvor modtageren selv kan vælge en flot ny tøjgenstand. Især ideel hvis de allerede har et yndlingsmærke eller en favoritbutik!
- Abonnement til et modemagasin. Man kan ofte få et års abonnement til en rigtig god pris i juletiden, hvilket er en perfekt gave, til din modeinteresserede ven eller familiemedlem.
Man kan derudover købe en lang række bøger omkring ikoniske stilikoner såsom Christian Dior og Coco Chanel, hvilket er den perfekte gave, til en person der interesserer sig for tøj og modeindustrien.
At give tøj i julegave kan være både praktisk og personligt. Du bør vælge noget, der taler til modtagerens stil og personlighed, og som de rent faktisk vil kunne bruge. Der er intet mere givende, end at se den sweater, du gav dem i julegave, blive en del af deres yndlingsoutfit!